Fortrolighedspolitik

Internettet er et sjovt sted til både arbejde og underholdning. Men for at du kan få det størst mulige udbytte af vores websteder, kan det i nogle tilfælde være nødvendigt, at du giver os personlige oplysninger om dig selv. Denne politik fortæller dig, hvordan vi indsamler oplysninger fra dig, hvordan vi beskytter dem, og hvordan vi bruger dem. Vi ønsker at hjælpe med at gøre brug af internettet til en sikker og sjov oplevelse for dig, dine venner og din familie.

Disneylandparis.com ejes, kontrolleres og drives af Euro Disney Associés S.C.A, et selskab stiftet i henhold til lovgivningen i Frankrig med hovedsæde på 1, rue de la Galmy - 77700 Chessy, Frankrig og registreret i det franske handelsregister i Meaux under nummeret 397 471 822 ("Euro Disney"). Det er Euro Disneys politik, at vi overholder og respekterer den gældende lovgivning, hvad angår privatlivets fred, og beskytter vores gæsters personlige oplysninger mod eventuelt misbrug. Vi giver dig også adgang til dine personlige oplysninger, så du kan ændre eller slette de oplysninger, vi har om dig, eller bede os om at gøre det for dig.
Hvilken type oplysninger vi samler ind om dig
Vi indsamler to 'typer' eller kategorier af oplysninger om dig:
1. Den første type er oplysninger, der identificerer dig personligt. For eksempel dit fulde navn (dit fornavn og efternavn), din hjemmeadresse (eller arbejdsadresse), din e-mail-adresse, telefonnummer og postnummer. Vi kalder disse oplysninger for "personligt identificerbare" oplysninger.
2. Andre oplysninger, som du giver os, er i sig selv IKKE personligt identificerbare. Det vil sige, at vi ikke kan forbinde disse oplysninger til en identificeret person. Eksempler på sådanne oplysninger er, om du er mand eller kvinde, de tidspunkter og datoer, du bruger vores tjenester, det land, hvori du bor, det sprog, du normalt taler, hvor mange børn, du har... Vi kalder disse oplysninger for "ikke-personligt identificerbare oplysninger" eller "akkumulerede"-oplysninger.
Hvad vi gør med "akkumulerede" oplysninger
Akkumulerede oplysninger giver os mulighed for at se hvilke "typer" af mennesker, der bruger vores websted (for eksempel hvor mange, der er piger, og hvor mange, der er drenge). Fra tid til anden lancerer vi også online spørgeundersøgelser eller spørgeskemaer for at indsamle dine input, meninger eller forslag til, hvordan vi kan gøre vores websteder, produkter eller tjenester bedre for dig. Vi kan også dele akkumulerede oplysninger med vores annoncører, forretningspartnere, sponsorer og tredjeparter, så de bedre kan forstå, hvilken type person der bruger vores sites.
Husk, at denne type oplysninger er ikke personligt identificerbare oplysninger, der kan identificere dig.
Hvad vi gør med "personligt identificerbare" oplysninger

Vi indsamler kun personligt identificerbare oplysninger i følgende tilfælde:

  1. Når du deltager i en af vores online konkurrencer
  2. Når du tilmelder dig "online klubber", som giver dig specielle fordele såsom eksklusivt indhold, adgang til andre konkurrencer og andre onlineaktiviteter
  3. Når du reserverer online
  4. Når du bestiller en brochure
  5. Når du tilmelder dig nyheder og tilbud
  6. Når du besvarer spørgeundersøgelser
  7. Når du bruger vores online hjælpeværktøj,

Disse oplysninger bruges herefter (i) til at informere vinderne af en konkurrence om hvilke præmier, de har vundet, (ii) til at svare på dine henvendelser vedrørende produkter og tjenester og især parkbilletter og/eller ophold i Disneyland Paris, eller (iii) - hvis du allerede har foretaget en reservation hos os - til at sende dig oplysninger om produkter/tjenester, der ligner dem, du tidligere har købt, eller (iv) afhængigt af dit samtykke til generelle salgsfremstød og markedsføring til at informere dig om nyheder, sende dig særtilbud mv.

Disse personlige oplysninger bruges UDELUKKENDE af Euro Disney og særligt udvalgte tredjeparter og bliver ALDRIG delt med andre tredjeparter, medmindre andet tydeligt er angivet på tidspunktet for indsamling eller registrering. Selv da vil oplysningerne kun blive delt, hvis vi har din tilladelse til at gøre det. Når vi offentliggør oplysninger om dig på vores websteder (for eksempel hvis du har vundet en konkurrence), vil vi aldrig videregive personligt identificerbare oplysninger, der kan lade andre folk vide, hvor du bor, eller præcis hvem du er.

Bemærk, at dine personlige oplysninger ikke vil blive overført uden for EU, medmindre du informeres om det, på det tidspunkt du har givet os dine personlige oplysninger. Under alle omstændigheder vil personlige oplysninger blive overført under forudsætning af, at den instans, der modtager sådanne personfølsomme oplysninger, tilvejebringer passende garantier i fuld overensstemmelse med de europæiske regler om databeskyttelse.

Vores juridiske forpligtelse til at videregive personlige oplysninger om dig
Medmindre vi har dit udtrykkelige samtykke, vil vi ikke afsløre, sælge, udleje eller handle dine personligt identificerbare oplysninger til eller med andre end tilladte tredjeparter, dvs. nøje udvalgte tredjeparts tjenesteudbydere.
Vi kan dog videregive personlige oplysninger om dig uden dit forudgående samtykke, i tilfælde hvor vi har grund til at tro, at disse oplysninger er nødvendige til at identificere, komme i kontakt med eller anlægge sag mod nogen, som forvolder skade på eller indgriben i (enten bevidst eller ubevidst) Euro Disneys rettigheder eller ejendom eller andre, der kunne blive skadet af disse aktiviteter. Vi kan videregive medlemsoplysninger, når vi i god tro mener, at loven kræver det.
Disney kan også videregive oplysninger om dig, hvis Disney erhverver eller erhverves af, fusioneres, sammenlægges eller reorganiseres i eller med et andet selskab.
Disneys politik for børn
Disney opfordrer forældre og værger til at bruge tid online sammen med deres børn og deltage i de interaktive aktiviteter, der tilbydes på disse websteder.
Hvad vi gør med dine oplysninger, hvis du er 18 år eller derover
Hvis du er 18 år eller derover, kan du anmode om at modtage oplysninger om nyt indhold eller arrangementer på vores websted eller om andre af vores produkter eller tjenester.
Vores generelle regler, når du deltager i en af vores online konkurrencer
Alle konkurrencer, som du kan deltage i på vores websted, har deres særskilte regler og betingelser, men for nogle af vores konkurrencer gælder følgende generelle regler:
Hvis du er under 18 år, kan du deltage i vore konkurrencer, men kun hvis du har tilladelse fra dine forældre eller din værge. Hvis du vinder en præmie, vil vi underrette dig enten via e-mail eller med posten. Præmierne vil blive sendt til dine forældre eller din værge.
Hvis du deltager i eller vinder en konkurrence, og vi opdager, at du ikke har den nødvendige tilladelse, vil din deltagelse blive ignoreret eller gjort ugyldig, og det samme gælder en eventuel præmie.
Hvordan vi registrerer din brug af vores website(s)
For fortsat at forbedre vores website er det nyttigt for os at kende de populære områder på vores websted, og hvor lang tid vores gæster bruger på dem. Vi gør dette på flere forskellige måder. Disse er forklaret nedenfor.

• Brug af IP-adresser

En IP-adresse er et tal, der automatisk tildeles din computer, når du surfer på nettet. Webservere, de store computere, der faciliterer hjemmesider på internettet, identificerer automatisk din computer ud fra dens IP-adresse.
Euro Disney indsamler IP-adresser med henblik på systemadministration og til at oprette rapporter og kontrollere brugen af vores hjemmeside. Når du anmoder at åbne en side på Disneyland Paris' websted, registrerer vores servere eller computere gæstens IP-adresse. Vi forbinder ikke IP-adresser med personligt identificerbare oplysninger, hvilket betyder, at et medlem forbliver anonym for os.

• Brug af cookies
Cookies er små stykker information, som et websted overfører til en persons harddisk til registreringsformål.

Links to other sites
Du skal være opmærksom på, at når du er på vores hjemmeside, kan du blive dirigeret til andre websteder, der tilhører Walt Disney Company-virksomhedsgruppen. Der kan være links på Disneyland Paris' websted, der fører dig til andre websteder, som ikke er en del af vores service.
Hvis du for eksempel klikker på en bannerreklame eller et Disney-søgeresultat, kan dette klik tage dig væk fra Disneyland Paris-websted. Dette omfatter links fra annoncører, sponsorer og samarbejdspartnere, der kan bruge eller indarbejde vores logo eller en anden virksomheds associerede logo som led i en fælles reklamekampagne. Fortrolighedspolitikken hos sådanne annoncører, sponsor eller samarbejdspartnere vil være gældende vedrørende oplysninger, som indsamles fra dig på et givet websted.
Husk på, at når du videregiver dine personlige oplysninger online - for eksempel via opslagstavler eller chat, kan disse oplysninger blive indsamlet og brugt af folk, du ikke kender. Husk, at du ALDRIG må videregive dine personlige oplysninger online i en chat eller på en opslagstavle.
Vi stræber efter at beskytte din identitet og privatlivets fred, men vi kan ikke garantere sikkerheden af de oplysninger, som du selv videregiver online, og i sådanne tilfælde gør du det på egen risiko. Hvis du er ung eller uerfaren på internettet, bedes du spørge dine forældre eller en anden, du kan stole på, der har erfaringer, om hvilke personlige oplysninger der er sikre at sende eller videregive på internettet.
Sikkerhedspolitik
Vigtigheden af sikker lagring af dine personligt identificerbare oplysninger er af allerstørste betydning for os. Vi er meget forsigtige, når vi overfører dine oplysninger fra din computer til vores servere.
Kun de personer, der har brug for adgang til dine oplysninger for at udføre deres arbejde, er tilladt adgang. Enhver medarbejder hos Euro Disney, der overtræder vores fortroligheds- og/eller sikkerhedspolitik, bliver genstand for disciplinære foranstaltninger, herunder eventuel opsigelse og civil og/eller strafferetlig forfølgelse.
Husk at lukke dit browservindue, når du er færdig med det, du er i gang med for at sikre, at andre ikke kan få adgang til din personlige oplysninger og korrespondance, hvis din computer er tilgængelig for andre, eller hvis du deler den med andre eller bruger en computer på et offentligt sted såsom et bibliotek eller en internetcafé.
Din accept af disse betingelser
Idet du bruger dette websted, antager vi, at du har læst dette dokument omhyggeligt, og at du har forstået dets indhold og følger dets anbefalinger. Hvis du ikke kan acceptere denne politik eller de anbefalinger vi giver, skal du ikke bruge vores websted. Vi forbeholder os ret til at foretage ændringer i denne politik fra tid til anden efter behov. Din fortsatte brug af dette websted efter implementering af sådanne ændringer af disse betingelser betyder, at du accepterer disse ændringer.
© Disney. Alle rettigheder forbeholdes